Serviceaftale

mar 20,2018 Comments are off By Origo

IT-drift skal levere performance, sikre forretningskontinuitet og der skal være fuldstændigt styr på sikkerheden og virksomhedens data. Samtidig skal driftspersonalet følge med i de seneste udviklinger, og løbende levere innovation i driftsydelserne. Det er svært når man har hænderne fulde med den daglige levering af ydelser. En serviceaftale kan give jeres IT-afdeling netop det pusterum der skal til, for at de kan få overskuddet tilbage, og levere fremragende IT.

Praktisk hjælp i det daglige

Med en serviceaftale har I adgang til en palette af praktiske IT-driftsydelser, der afregnes på timebasis. En serviceaftale kan eksempelvis give jer mulighed at komme i bund support-tickets, I kan lade os håndtere backup af udvalgte servere, vi kan håndtere administration af firewall, routere og netværk og ikke mindst kan vi bistå med strategisk rådgivning og sparring i forhold til nye teknologier.

En serviceaftale betyder at I får mulighed for at trække på praktisk hjælp fra vores driftscenter indenfor flg. ydelser:

 

  • Strategisk rådgivning og sparring
  • Håndtering af support-tickets
  • Backup og restore af servere, inkl. automatiserede tests
  • Overvågning af tjenester – typisk udenfor normal arbejdstid
  • Overvågning af netværk og administration af firewalls og routere

Bagstopper i krisesituationer

Håndteringen af driftshændelser er på mange måder det, der skiller god IT-drift fra mindre god. Det er vigtigt at have fintmaskede og realistiske overvågningssystemer, der er i stand til at opfange ikke blot nedbrud, men også dårlig performance og overbelastning af driftskritiske tjenester. Når en driftshændelse er identificeret, bør løbende og kvalificeret kommunikation til brugere og ledelse have lige så høj prioritet som hurtig og kvalificeret identificering af root causes og afhjælpning af situationen. I sådanne situationer kan det ofte være svært at indkalde tilstrækkeligt med kvalificeret personale, og kommunikationsopgaven havner ofte nederst i bunken. Dette betyder, at hvad der kunne have været en velorganiseret håndtering af en driftshændelse, ender som et problematisk forløb.

Vi anbefaler at I som tillæg til en serviceaftale, indgår aftale omkring driftsberedskab. På den måde kan I trække på vores driftscenter ved driftshændelser, og få hurtig assistance indenfor følgende områder:

 

  • Rapid incident response – kommunikationshjælp ved driftshændelser
  • Incident task force – vi rykker ud og hjælper med identificering og håndtering af akutte driftsproblemer
  • Restore og disaster recovery – vi genskaber data og driftsmiljøer ved kritiske nedbrud

Vi oplever ofte at selv små ændringer i IT-drift arbejde kan have store konsekvenser for den samlede effektivitet og performance.

Vore konsulenter har alle en dyb forståelse af de teknologier der ligge bagved jeres IT-drift, og giver jer en upartisk, nøgtern og saglig vurdering af jeres IT-drifts aktuelle tilstand.

Få en IT-afdeling med overskud

Med en serviceaftale med tillæg omkring driftsberedskab kan I give jeres IT-afdeling et vitamintilskud, der gør jer i stand til at levere fremragende IT.

Kontakt os gerne med henblik på et indledende møde, hvor vi kan fortælle mere om vore ydelser, og I kan præsentere jeres virksomheds behov.