Origo Engine C2

engine_portfolio
Origo Engine

– cloud in-a-box

Vi synes det bør være lige så enkelt, at installere nye servere og tjenester i dit eget data center, som i vores offentlige sky. Det er derfor vi byggede Engine C1, og nu arbejder på Engine C2.

Er du en hosting-udbyder der ønsker at rydde grundigt op i din infrastruktur, tilbyde dine kunder en moderne IaaS-cloud og samtidig spare penge på hardware og software? Så er Origo Engine det perfekte match!

Bestil en Engine C2 direkte fra os, og du får en on-premises private cloud uden kompliceret indkøb og implementeringsforløb.

Enkelheden fra skyen i dit eget serverrum

Slut den til, tænd, og du er klar til at starte virtuelle servere på minutter.

    • Kører op til 1000 virtuelle servere fra NVMe og SSD-storage
    • Indbygget storage, netværk, backup og overvågning
    • Præ-installeret administrationssoftware
    • Installér nye tjenester med ét klik med Cloud Apps
    • Origo Engine er hardwareplatformen bag Origo Cloud

Hvad med service-kontinuitet og datasikkerhed spørger du måske? Engine C2 leveres med indbygget overvågning og backup af alle dine virtuelle servere. Som ekstra sikkerhed tilbyder vi også, at du kan replikere alle dine data til vores offentlig sky Origo Cloud.

Engine C2 leveres med vores orkestreringssoftware Origo Compute 1.3 præ-installeret, klar til at køre, og med auto-opdatering slået til, kører du altid den seneste og bedste udgave.

Vi har pakket 17 uafhængige, fysiske servere med 17 quad-core CPU’er, 2 TB hukommelse, 24 SSD-diske, indbygget layer 2 10 Gbit/s switching og to 10 TB sata-diske til backup ned i én 4U kasse. Du kan endda vælge at PXE-boote eksisterende fysiske servere og knytte dem til din nye private sky. Engine C2 vil desuden have indbygget Li-ion batterier til nødstrøm.

Origo Compute sofwareplatformen håndterer ressorceallokering, og optimerer energiforbrug. Når belastningen er lav, vil motherboards og CPU’er gå i strømbesparende tilstand, så energiforbruget minimeres.

Virtuelle servere kan bruge NVMe som direkte tilsluttet storage og opnå den høje performance de leverer. Dette gør det muligt at benytte Engine C2 til transaktionstunge formål som f.eks. database-servere. Mindre I/O-tunge servere kan drage nytte af fordelene ved delt storage.

Du kan vælge, at købe Origo Engine C2 med en serviceaftale, som giver dig ret til gratis softwareopdateringer og andre fordele.

Sådan én vil jeg have

Produkter

Virksomhed

Hjælp